Valg af bordplade til badeværelse

BadeværelseHvad end du er ved at lave en større renovering af dit hus eller blot følte, at der var brug for et nyt pust i dit hjem, så er bordpladen til dit badeværelse vigtig. Der er naturligvis mange andre ting som spiller ind, men man kan nemt overse hvor vigtig en bordplade egentlig er for rummets udtryk.

Rent designmæssigt kan den gøre hele forskellen, for selvom vi ofte tager den for givet, så fylder den rigtig meget i rummet, når det kommer til stil og design. Danmarksindekset ser derfor nærmere på, hvordan du vælger den rette model. 

 

Vigtige egenskaber for bordpladen

For at gøre det lidt nemmere at finde den rigtige bordplade, så er der nogle kriterier som den skal leve op til, for uden disse, så er det ikke en funktionel bordplade og den vil kun give dig problemer fremover. Hvis nedenstående parametre er opfyldt, mener vi du har fuld frihed til at vælge blandt disse varianter og materialer.

1. Den skal være holdbar

Den første og en af de vigtigste parametre, som skal være i orden er holdbarheden. En bordplade skal være designet til at tage nogle tæsk, for det får den. Der bliver hamret i bordet, ting falder ned fra hylder og man komme måske til at hælde et eller andet halvgiftigt ud over den. Alt dette skal den gerne kunne holde til. En bordplade er ikke bare noget man skifter ud, når man føler for det, men noget der skal holde i mange år.

2. Den skal kunne tåle store mængder vand

Den næste egenskab kommer nok lidt mere naturligt, når du kigger efter bordplade specifikt til dit badeværelse. Den skal nemlig kunne tåle og trives med store mængder af vand. Lige meget hvad man nu engang foretager sig på badeværelset, så er der ofte en hel del væske af den ene eller anden art involveret og det ender sandsynligvis på bordpladen. Derfor duer det ikke, at en smule vand eller tandpasta giver grimme mærker, som man ikke kan få af igen.

3. Den skal matche rummet i design og stil

Den sidste parameter er ikke så vigtig og striks som de andre, men den spiller stadig en stor rolle. Badeværelset er ikke bare et funktionelt rum. Det skal også være nydeligt og pænt at både se på og opholde sig i.

Du bør indtænke dit bordpladevalg i hele indretningen, så den fungerer godt sammen med håndvasken, dine skabe og øvrige elementer.

 

Vi håber du er blevet klogere på de 3 vigtigste parametre, for et godt og langsigtet valg. De fleste mest tanke på prisen, men glem ikke ovenstående aspekter.

DMCA.com Protection Status