Danmarks mest populære arbejdspladser

Arbejdsplads

Det er forskelligt, hvad vi vægter højt, når vi skal bedømme vores arbejdspladser. Er det miljøet og kollegaerne? Selve firmaets omdømme? Eller er det de udfordringer, du får i forbindelse med dit job, der gør, at du værdsætter din arbejdsplads?

Konsulenthuset Universum laver hvert år en opgørelse over de mest populære virksomheder at arbejde i, i Danmark, og på trods af forskellige faktorer, er det hovedsageligt de større firmaer danskerne er vilde med.

Se hvilke firmaer vi elsker

Der er ikke nogen tvivl om hvilken arbejdsplads, der er den mest populære hvis man spørger økonomerne. LEGO tager den klare førsteplads. Firmaet LEGO har dannet sig et ry og et eftertragtet omdømme, både internationalt og nationalt, og det afspejler sig i undersøgelsen. Efter LEGO er den næst mest eftertragtede arbejdsplads Novo, derefter A. P. Møller, Carlsberg og Google.

Overordnet set er det de store arbejdspladser, danskerne helst vil være en del af. Både ansatte i IT-branchen, ingeniørerne eller økonomerne har alle sammen de store firmaer LEGO, Novo, Google og A. P. Møller på deres liste over top 10 mest populære steder.

Se også: De mest solgte mobiler i Danmark

Men der er alligevel forskel på, hvor de udannede i de forskellige brancher helst vil være. Spørger man ingeniørerne er det sted, de helst vil arbejde, Novo Nordisk, og derefter firmaet Rambøll. De personer der arbejder med IT, vil helst være hos Google, LEGO og derefter NNIT.

Det er ikke overraskende, at der er forskel på hvor de ansatte inden for forskellige brancher, gerne vil arbejde. Universum har også lavet en undersøgelse omkring, hvor tilfredse de ansatte i de forskellige brancher er. De offentlige HR-afdelinger og i mediebranchen er de arbejdssteder, hvor medarbejderne er mest utilfredse. Modsat er det i medicinalbranchen og på advokatkontorerne, hvor de ansatte generelt er rigtig glade for deres arbejdsplads.

Hvad der gør, at de forskellige ansatte foretrækker de forskellige firmaer, er svært at vide, da ens værdier på arbejdet er forskellige.

DMCA.com Protection Status