Danmarks 10 største byer

Største byer i Danmark

De fleste er nok udmærket klar over, at København er Danmarks uden sammenligning største byområde.

Det gælder uanset, om man medregner hele hovedstadsområdet eller kun selve København. Men hvilke byer følger egentlig efter, når man taler om de største byer i Danmark?

Top 10 største byer i Danmark

Det kan være lidt svært at få et entydigt svar, når man skal finde frem til Danmarks 10 største byer, og det er der faktisk en god grund til. Det skyldes først og fremmest, at der er forskellige måder at måle størrelsen på en by. Det kan for eksempel både være geografisk eller i forhold til antallet af indbyggere.

Derudover er der også forskel på, hvordan en by klassificeres. Er der for eksempel tale om hele kommuner eller byer med tilhørende forstæder, eller er det kun selve byen, der inkluderes? Og hvordan defineres en by egentlig?

Her kan du få en liste over de 10 største byområder i Danmark målt på indbyggertal:

  1. København
  2. Aarhus
  3. Odense
  4. Aalborg
  5. Esbjerg
  6. Randers
  7. Kolding
  8. Horsens
  9. Vejle
  10. Roskilde

På listen kan vi se, at kun 2 af de 10 største byer er på Sjælland: nemlig København og Roskilde. Derimod er hele 7 af byerne i Jylland og en enkelt på Fyn.

Ser vi i stedet på de 100 største byer ser fordelingen dog noget anderledes ud i toppen. Her er nemlig halvdelen på Sjælland, mens Jylland følger stærkt efter med 43. Herefter fordeles de sidste syv med fire på Fyn og én på hhv. Falster, Lolland og Bornholm.

Indbyggertallet falder dog hurtigt, når vi bevæger os ned ad listen, og det er faktisk kun de fire største byer, der har et indbyggertal på over 100.000.

Vores kære hovedstad, København

Ifølge Danmarks statistik har Københavns by et indbyggertal på over 790.000, mens Københavns omegn i dag har næsten 550.000 indbyggere. Samlet set udgør hovedstadsområdet altså hele 1,34 millioner ud af vores samlede befolkningstal på ca. 5,83 millioner. Inddrager man også Nordsjælland, så kan man tilføje 465.000 indbyggere yderligere til regnestykket.

Hovedstaden København er altså uden sammenligning det største byområde, vi har i Danmark. Og hovedstadsområdet er samtidig den eneste ”millionby”, vi har i landet. Vores hovedstad er da også efterhånden blevet verdensberømt for mange ting.

Det gælder både den helt særlige ”hygge”, vi kan prale af i hele Danmark, men også berømte seværdigheder som Den lille havfrue og Tivoli. Ligeledes har enestående gastronomi bragt hovedstaden på verdenskortet, og hovedstadsområdet har også affødt en række verdenskendte inden for sport, film, musik mv.

Men selvom andre byer ikke er lige så store, så kan de have meget at byde på. Der er rigeligt at opleve rundt omkring i det danske land, uanset om det er i storbyerne eller nogle af vores charmerende landsbyer.

Hvad er så verdens 10 største byer?

Vil du også gerne vide, hvem der er blandt verdens 10 største byer, så kan du finde listen her. Det skal ikke være en overraskelse at japanske Tokyo sidder solidt på førstepladsen og nok kommer til at gøre det, en del år fremover.

DMCA.com Protection Status