Danske efterskoler

De danske efterskoler bliver stadig mere og mere populære hos det unge publikum. Det er i højere grad end nogensinde før muligt at tage på en efterskole, der har lige præcis det fokus som man ønsker, om det er musik, sport eller andet.

Stort set alle, der har gået på efterskole har været meget glade for det, og de holder kontakten mange år frem i tiden. Der er mange der tager året på efterskolen, da de måske ikke føler, at de er helt klar til gymnasiet, eller hvilken anden ungdomsuddannelse, som de ønsker sig, og derfor tager et år hjemmefra, hvor de i højere grad modnes ved at stå på egne ben. Der kan tages både 9. og 10. klasse på efterskolerne, så man kan både vælge at afslutte sin folkeskole her, eller man kan vælge at tage et ekstra år inden de næste skridt kalder.

De mange valgmuligheder

Efterskolen er ikke blot en forlænget folkeskole, da der er mulighed for at vælge et fokus på at dygtiggøre sig fagligt. Typisk udbyder skolen en eller flere retninger, hvor man kan vælge i mellem musik, teater, sport, dans og sprog.

En linje som sprog kan virkelig hjælpe til, at man kan udvikle sig med henblik på en gymnasieuddannelse, hvor man kan indhente det man ikke fik med fra folkeskolen eller bare blive endnu bedre. Mange benytter muligheden for at dyrke sin hobby, og gå i skolen samtidig. Dette kan give eleven det ekstra fokus ved at gå i skole, da der på samme tid opbygges et tæt forhold til vennerne.

I musik kan man lære at spille instrumenter, synge og de mere tekniske færdigheder som noder. Der er mange musikefterskoler i Danmark og her er Femmøller helt sikkert en af de mest anerkendte. De har linjer inden for musik, dans og teater – altså alle kreative sjæle.

Sporten kan man spille håndbold og fodbold og arbejde på sine evner med hård træning ved siden af skolen. Dans og teater giver også eleverne muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk og spille forestillinger foran et publikum. Det er ikke alle, der er klar til at hoppe direkte fra folkeskolen og videre i systemet, og nogle har virkelig godt af de faste rammer, som efterskolerne opstiller. At gå i skole og lære noget, og samtidigt dyrke sin fritidsinteresse, må da også vær noget, der kan friste mange unge mennesker, der søger efter eventyr.

Som nævnt er der rigtig mange valgmuligheder. Dels inden for linjer og genrer, dels inden for udbydere som findes i hele landet. På www.efterskolerne.dk kan du få overblikket og finde en god udbyder i dit nærområde.

Eller længere væk fra, hvis du gerne vil væk fra familien for at stå på egne ben.

De danske efterskolers historie

Selvom at bl.a. Grundtvig gjorde sig tanker om efterskolen allerede i 1800-tallet, blev den første efterskolen først opført i 1872 i Galtrup i Sønderjylland. Herefter spredte de sig på egnen i årene der kom. Det var dengang kun tilladt at snakke tysk i skolen i det gamle Tyskland, og efterskolerne var et alternativ efter den tyske folkeskole.

I 1895 kom efterskolerne på finansloven, men der kan berettes om 2 signifikante perioder, som havde store indflydelse på disse. I 1920’erne giver folkeskolelovgivningen større frihed til skoleformen, hvilket må siges at være grundstenen til den efterskolen vi kender i dag.

I 1980’erne begyndte man så på de mere temabaserede efterskoler med sport og musik, og det var her at deres identitet for alvor begyndte at forme sig til de tilbud, som vi kan nyde godt af i dag. Efterskolen dækkes i modsætning til folkeskolen ikke af skatten, og de kan dermed ses som private skoler. Det er derfor der er brugerbetaling på dem.

Til gengæld bruges midlerne på at skabe den bedste skole indenfor det tema, som skolen er bygget op omkring, så man kan tilbyde sine elever en rigtig lærende og god oplevelse.

DMCA.com Protection Status