På shopping i København

Hvem kan ikke lide at shoppe? Der skal nok være en del mænd som hellere lader kvinden shoppen, men vi skal jo alle sammen have nyt tøj. Danmark er en stor by, men ingen kommer i nærheden af København.

I hvert fald ikke når det drejer sig om shoppingmuligheder og antal butikker. I København finder du alle de bedste butikker, mærker og brands. Danmarksindekset tager dig med på shopping i København og henviser dig til de bedste butikker – du måske ikke lige kendte til. 

Magasin

Man kan ikke tage på shopping i Kbh uden at lægge vejen forbi Magasin (og Illum). Det er to af landets største magasiner, med et rigtig bredt udvalg af butikker og mærker.

Specielt hvis du kun sjældent kommer forbi København, er det oplagt at gå rundt derinde i et par timer. Med en beliggenhed tæt ved Strøget er der heller ikke lang afstand til Danmarks mest populære shoppinggade.

Shopping i KøbenhavnHvis du kommer fra Jylland og Fyn kan du tage metroen fra Nørreport til Kongens Nytorv st., så havner du lige ved indgangen.

Adresse: Kongens Nytorv 13, København K

Herrernes Magasin – jakkesæt og pæn herrepåklædning

Herrernes Magasin er efterhånden blevet velkendt for de fleste danske mænd, efter at have optrådt i Go Morgen Danmark på TV2 i flere omgange.

De er eksperter i herrepåklædning, med alt fra jakkesæt til skjorter, butterflies, slips og meget mere. Hvis du skal til fest, bryllup etc. er der derfor al mulig grund til at besøge dem på Nørregade. Til information af det kun få hundrede meter væk fra Nørreport st.

De har en god service og kan altid hjælpe dig i det rette kluns. David Krarup er manden i spidsen for Herrernes Magasin.

Adresse: Nørregade 20, København K

Tøjbutikken B56

I modsætning til Herrernes Magasin er Tøjbutikken B56 en forretning for kvinder. Det er modebloggeren Stephanie Gundelach, der står bag.

Nogle kvinder vil nok kende hende fra modebloggen Anywho.dk, der er en af de mere populære i Danmark.

B56 ligger på Bredgade og tilbyder tøj, smykker og accessories til kvinder. Så du har alle muligheder for at blive fristet og inspireret. En rigtig hyggelig butik, med gode omgivelser.

Faktisk blev B56 kåret til en af de bedste nye butikker i verden 2013 af trendsiden Farfetch.com. De var med i opløbet i konkurrence med butikker fra storbyer som London og Berlin. Så butikken er ret ny og har du ikke allerede besøgt den, kan vi kun anbefale den næste gang du skal på shopping i København.

Adresse: Bredgade 56, København K

 

Lækkersulten?

Det er ikke unormalt at man blive lækkersulten på en lang shoppingdag i det københavnske. Vi har derfor fundet to af de absolut bedste steder frem til dig. Smag er subjektivt, men de fleste vil blive begejstret for disse steder.

Summerbird – lækker chokolade

Har du smagt chokolade i topklasse? Hvis ikke kan du finde det i den lille hyggelige Summerbird forretning.

Adresser: Kronprincessegade 11 og Ny Østergade 9

Smagsløget – lækre sandwiches

Hvis du er på udkig efter en lækker og velsmagende sandwich, vil Smagsløget være et oplagt valg. Virkelig lækre sandwiches og med mange varianter. Kylling, Skinke, Svinemørbrad, Roastbeef for bare at nævne 4.

Priserne ligger omkring de 65 kroner, så de er lidt dyre, men smagen er derefter! Beliggende på Nørregade 38, kunne det være en oplagt destination, inden I skal tage toget hjem.

Adresse: Nørregade 38

 

Vi håber du er bliver inspireret til en fantastisk dag i København, med muligheder for både mænd og kvinder.

DMCA.com Protection Status