Danske kaffevaner

Det er nogle måneder siden at Danmarksindekset så nærmere “De kaffeglade danskere” og i denne artikel er fokus rettet mod vores kaffevaner.

For det er næppe overraskende, at vi ligger helt til tops i verden, når det kommer til kaffeforbruget. Vi danskere er et af de folkefærd, som drikker allermest kaffe i hele verden.

Faktisk er det kun Sverige og Finland, som overgår Danmark i kaffeforbrug. Det kan altså være nærliggende at konkludere, at forbruget har noget med kulden at gøre.

Så er det kaffetid…

Her skal det dog ikke handle så meget om, hvorfor vi drikker kaffe men mere om hvordan vi gør. I Danmark er det i hvert tilfælde et kendt begreb at drikke morgen- og formiddagskaffe.

Og eftermiddagskaffen er populær blandt mange og her indgår måske endda også lidt sødt ved siden af. Aftenkaffen er også et udbredt fænomen men måske lidt på vej væk, da mange moderne forældrepar ikke indtager for meget koffein inden nattesøvnen.

Kaffe i alle variationer

Kaffe er således svært at undgå i en helt almindelig dagligdag i Danmark. Men hvilken kaffedrikker vi så? Her er der lige så mange, hvis ikke flere, valgmuligheder som der er pauser i løbet af en dag.

Man kan drikke sort kaffe, med mælk og/eller sukker, espresso, Café Latte, cappuccino og mange andre varianter. Afgørende for navnet er ofte, i hvilket land du befinder dig, og hvor stor en del af koppen, der skal fyldes med mælk.

Grundelementet er espresso

Sort kandekaffe kender de fleste. Og enhver vil kunne tilsætte mælk og sukker. Men espresso-kaffe er allerede noget helt andet. Det er ikke helt så udbredt at nyde en enkelt eller dobbelt espresso i Danmark, som det er i mange sydeuropæiske lande.

Flere danskere har efterhånden en espressomaskine i hjemmet. Mange fortynder de sorte shots med mælk, så resultatet hedder Café Latte eller Cappuccino eller noget helt tredje.

Valgmulighederne er mange og derfor kan det også være skønt at have en espressomaskine, netop fordi den giver mulighed for at tilberede mange forskellige smagsvarianter.

Bønner fra hele verden

I Danmark er der altså mange pauser at servere kaffe i og mange variationer at servere den på. Som endnu et aspekt af kaffeforbruget er der også mange typer af bønner, som kan bruges når du brygger den

Dette gælder både om det er til kandekaffe, espresso eller cappuccinos. Kenya, Mexico og Indien er alle store kaffeproducenter og der findes mange flere lande, som også bidrager til et bredt udvalg af bønner. Hvert land, sin særlige kvalitet. Det er lidt det samme som vin. Det kræver lidt kendskab at kunne vælge sin bønne.

Kaffe med muligheder

Blander vi nu alle disse tre elementer i kaffeforbruget, altså tid, form og råvare, giver det hurtigt utallige muligheder for at indtage den. Så når hver dansker i gennemsnit drikker 4 kopper kaffe om dagen, udnytter han/hun altså kun en lille del af de muligheder, der rent faktisk er.

 

Alligevel er det sikkert fint at holde sig på max 4 kopper om dagen. Forskning om kaffe siger, at det godt kan have sunde effekter, men samtidig at koffeinindtaget ikke skal blive for stort.

Så hvad enten du har en klassisk kaffemaskine eller en italiensk espresso-maskine stående i køkkenhjørnet, kan du roligt fortsætte med at drikke kaffe men eventuelt overveje at springe ud i nogle af de mange nye muligheder at gøre det på.

Læs også: Vi danskere elsker øl

DMCA.com Protection Status