Fordele ved efterskole

Overvejer du at starte på efterskole? Det kan være en stor beslutning for mange, og det kan gøre en stor forskel, hvis du vælger en efterskole med noget du interesserer dig for. Der er f.eks. idræts-, musik- og danseefterskoler, og det kan være med til at forbedre og udvikling inden for dit interesseområde, da man lærer en hel masse på blot et år.
Her kan du lære 5 gode grunde til, hvorfor er efterskoleophold kan være en god idé.
5 grunde til at tage på efterskoleophold
- Venskaberne. Man siger at et år på en efterskole kan føles som meget længere, og de venskaber man knytter der er guld værd. Du er sammen med de samme mennesker hver dag, så der er mange muligheder for, at finde nogle venner du kan have resten af livet. Alle kommer hinanden ved, og du har dermed også mulighed for at lære en hel masse mennesker og kende.
- Personlig udvikling. Du er ikke hjemme hos mor og far mere, og lærer derfor at stå mere på dine egne ben. Det er en rigtig god ting at lære så tidligt i livet, så du ved du kan hvad du sætter dig for, og ikke altid behøver dine forældres hjælp. Dermed bliver du også mere åben og dette kan hjælpe meget generte personer. Generelt udvikler du dig meget som person. Du lærer hvordan man håndterer konflikter og at have et ansvar for f.eks. rengøring, madlavning mm.
- Minder og oplevelser for livet. Når man er på en efterskole får man en masse oplevelser med i bagagen, da man ofte tager på ture og oplevelser, som man normalt ikke vil få tilbudt på en folkeskole. Her kan du blandt andet se frem til koncerter, foredrag, weekendture og meget mere, alt efter hvilken efterskole du har valgt.
- Bedre faglighed. Når du bor det samme sted som du går i skole, så vil du automatisk få et bedre forhold til læreren, end du ville på en almindelig folkeskole. Dette kan hjælpe med at forbedre din faglighed.
- Skole med fokus på dine interesser. Hvis du har valgt et sted som er blandt dine interesser, som f.eks. en danseskole, så vil du blive undervist i dans og lære en hel masse herom. Der er dermed fokus på hvad du interesserer dig for, og det kan være med til at gøre skolen mere sjov og spændende, da du kan kombinere skolen med din fritidsinteresse. Samtidig kan du udvikle dig rigtig meget med den fritidsinteresse du har.
Relateret på Danmarksindekset: Efterskole vs. folkeskolens 10. klasse
Svært ved at vælge?
Det kan være svært at vælge udbyder, for selvom du har en særlig interesse i fx. fodbold eller musik, findes der mange steder at vælge imellem.